Hvorfor kommer der sort røg fra dit dieselfyr?

Annonce – sponsoreret indhold.

Sort røg fra dieselfyr er ikke normalt, når den varer ved, og det er et tegn på, at forbrændingen ikke fungerer, som den skal. Oftest får fyret enten for meget brændstof eller for lidt luft, fordi et gløderør er tilsodet, brænderen er tilstoppet, brændstoffet er forkert, eller blæsemotoren ikke kører rigtigt. Det er sjældent en katastrofe, og det kræver sjældent et nyt fyr. Men du skal tage det alvorligt, især i et lukket udhus, værksted eller en garage, hvor dårlig forbrænding også kan give kulilte. Her gennemgår vi, hvad der er normalt, hvad der er en fejl, og hvad du selv kan gøre.

Er det normalt med lidt røg? Sådan vurderer du sort røg fra dieselfyr

Ikke al røg er et problem. Et dieselfyr eller kinafyr kan i korte perioder afgive en let, hvidlig eller grålig røg, og det er især set to steder i et normalt forløb:

• Ved start: Gløderøret varmer op, og de første dråber diesel fordamper og antændes. Der kan komme en let røgfane eller damp, som forsvinder, når flammen har fået fat.
• Ved slukning: Under efterkøling kan resten af brændstoffet brænde af, og der kan ses en let tåge fra udstødningen.
• Kold luft: På kolde dage kan vanddamp fra udstødningen ligne røg, men den er hvid og forsvinder hurtigt i luften.

Det er derimod unormalt, hvis røgen er mørkegrå eller sort, hvis den fortsætter, efter fyret har kørt i nogle minutter, eller hvis den lugter skarpt af uforbrændt diesel. Det gælder også, hvis der sætter sig sod omkring udstødningen, eller hvis fyret går i fejl, ryster, banker eller lukker ned. Sort røg betyder, at brændstoffet ikke brænder rent af. Den bagvedliggende fejl bliver sjældent mindre af at vente, for sodet bygger sig op og forværrer problemet.

Hvad er de mest almindelige årsager til sort røg?

Et lille dieselfyr er et simpelt system: En pumpe doserer diesel, et gløderør antænder det, og en blæsemotor leverer forbrændingsluft. Går en af delene i stykker eller bliver snavset, ændres blandingen mellem brændstof og luft. Heldigvis er flere af de typiske synder slidte eller tilsodede dele, som koster langt mindre end et nyt fyr. Du kan ofte finde reservedele til kinafyr som gløderør, gløderørsnet, brændere, pakninger og blæsemotorer, så du kun udskifter den del, der fejler.

Tilsodet eller slidt gløderør

Gløderøret antænder brændstoffet. Når det er dækket af sod, eller når det er slidt, bliver tændingen svag og forsinket. Brændstof når at samle sig i brænderen og brænder så uregelmæssigt af, hvilket giver sort røg, en dundrende start eller flere mislykkede startforsøg. Gløderørsnettet, som fordeler brændstoffet, kan også være tilsodet eller revnet og giver samme symptomer.

Forkert eller dårligt brændstof

Fyret er indstillet til almindelig diesel. Fyringsolie, benzin, rapsolie eller blandinger kan give en helt anden forbrænding, ligesom gammel diesel med vand eller bundfald kan sodgøre og tilstoppe filtre. Vinterdiesel og sommerdiesel opfører sig også forskelligt i kulde, og et fyr i et uopvarmet udhus kan få problemer, hvis dieselen bliver tyk. Har du brugt en dunk, der har stået længe, så tjek også den.

Tilstoppet brænder

Over tid sætter sod og kulaflejringer sig i brænderen og i forbrændingsnettet. Luften kan så ikke komme rigtigt igennem, og flammen bliver “sulten” på ilt og ryger. Sod i selve udstødningsrøret eller i luftindsugningen har samme virkning. Her hjælper det ofte at rense, men er brænderen meget tilsodet eller deformeret, er en ny brænder den simpleste løsning.

Svigtende blæsemotor

Blæsemotoren sørger for forbrændingsluften. Hvis den kører for langsomt, har slidte lejer eller er dækket af støv og snavs, mangler fyret ilt, og blandingen bliver for fed. Typiske tegn er en ændret lyd, svingende omdrejninger eller et blæserhjul, der er sodet til. Kan hjulet ikke renses, eller kører motoren ujævnt, bør den skiftes.

Hvad kan du selv gøre trin for trin?

Start med de nemme ting, og gå videre, hvis problemet ikke forsvinder:

1. Sluk og afbryd strømmen. Lad fyret køle helt af, før du rører ved noget. Frakobl batteriet eller stikket.
2. Tjek brændstoffet. Er det almindelig, frisk diesel? Er der vand eller snavs i dunken? Skift det, hvis du er i tvivl.
3. Kontrollér luftindtag og udstødning. Der må ikke være blokeringer, spindelvæv, knækkede rør eller utætheder. Udstødningen skal føre udendørs.
4. Rens gløderør og gløderørsnet. Fjern forsigtigt sod, og se efter revner eller brændemærker. Er nettet i dårlig stand, skiftes det.
5. Rens brænderen. Brug passende værktøj, så du ikke beskadiger forbrændingsnettet, og skift pakninger, hvis de er hårde eller flade.
6. Efterse blæserhjul og motor. Fjern støv, og kontrollér, at hjulet kan dreje frit uden slør.
7. Kør fyret et stykke tid. Når alt er samlet, kan du lade det køre på høj varme og se, om røgen er væk.

Notér, hvad du har gjort, og hvilke dele du har skiftet. Så er det lettere at gå videre med fejlfindingen, hvis røgen kommer igen. Undgå at gætte på en dyr del, før du har udelukket de billige: brændstof, rengøring, gløderør og pakninger.

Hvornår kan du selv skifte delen, og hvornår skal du have hjælp?

Du kan selv klare det meste af det, der handler om rengøring og simple udskiftninger: gløderør, gløderørsnet, pakninger, brænder og blæserhjul. Det kræver almindeligt værktøj, tålmodighed og en betjeningsvejledning til netop din model. Fyr i 2, 5 og 8 kW fra bl.a. Sunster og Vevor er opbygget på lignende måde, men delene er ikke altid ens. Kontrollér derfor model, effekt og spænding (12 V eller 24 V), før du bestiller.

Søg derimod professionel hjælp, hvis:

• Du kan lugte røg eller udstødning indendørs, eller du bliver utilpas, svimmel eller får hovedpine, mens fyret kører. Sluk straks, luft ud, og forlad rummet. Mistanke om kulilteforgiftning skal altid tages alvorligt, så ring 112 ved akutte symptomer.
• Der er revner i varmeveksler eller kabinet, eller du ser spor af brændstoflækage.
• Brændstofpumpen eller styreenheden mistænkes. Fejlkoder, pumpen der klikker uden at dosere, eller fyret der gentagne gange lukker ned, kræver ofte måleudstyr.
• Du er i tvivl om installationen, fx udstødningens føring, afstand til brændbare materialer eller ventilation i udhuset.

Beredskabsstyrelsen anbefaler en kuliltealarm i rum, hvor der brændes noget af. I et udhus eller værksted med dieselfyr er det en billig sikkerhed, som du bør have sammen med en røgalarm. Har du spørgsmål til lovkrav eller forsikring, så spørg din forsikring og eventuelt en autoriseret installatør.

Hvordan undgår du, at røgen kommer igen?

Dieselfyr er robuste, hvis de passes ordentligt. Disse vaner gør en forskel:

• Brug ren, frisk diesel og opbevar den tæt lukket. Undgå dunke, der har stået i årevis.
• Lav en sæsonservice, inden du tænder op første gang efter sommer: Rens gløderør, net og brænder, og tjek pakninger og slanger.
• Kør fyret på høj varme i et stykke tid med jævne mellemrum. Det brænder en del af sodet af, i stedet for at det samler sig, når fyret kun kører på lav effekt.
• Kør det også en gang imellem om sommeren, hvis det står ubrugt, så pumpe og dyser ikke sætter sig.
• Hold luftindtag og udstødning fri for støv, blade, edderkoppespind og fugle- og musereder, især i udhuse og kolonihaver, der står tomme om sommeren.
• Hav de mest sårbare dele liggende: et ekstra gløderør, et gløderørsnet og et sæt pakninger koster lidt og kan spare dig for en kold weekend.

Sort røg er altså sjældent dødsdommen over fyret. Med en systematisk tilgang, hvor du starter med brændstof og rengøring og dernæst går til gløderør, brænder og blæsemotor, finder du som regel fejlen. Og du undgår at købe nyt, før det er nødvendigt.